Quantcast
Viewing latest article 8
Browse Latest Browse All 12

Kreativitet som kraft, proces og dannelsesrejse

Image may be NSFW.
Clik here to view.
Denne blogpost skriver jeg i lyset af, at jeg i om et øjeblik skal overvære finalen i årets Venture Cup Challenge, hvor universitetsstuderende i samarbejde med forskere skal dyste om at vinde prisen som årets bedste start-up projekt. Deltagerne kommer fra forskellige universiteter. Nogle af finalist-grupperne har deltagere, fra forskellige universiteter; f.eks. fra DTU og CBS; et eksempel på, at det tekniske og det kommercielle tilsammen kan mere sammen end den ene disciplin alene.

I Venture Cup handler det om innovation. Når de deltagende teams tilmelder sig, så har de allerede ideen, som nu skal gøres til en virksomhed eller en vare. Der skabes noget nyt. Det fordrer kreativitet.

Forleden faldt jeg over en filosofisk tekst, hvor forfatteren Anne-Marie Olesen inspireret af Aristoteles spørger om det virkelig er sådan at karakter, er din skæbne?

Overfor denne påstand finder jeg Lars Geer Hammershøj, der taler om hvor vigtig kreativiteten er, hvis vi som samfund skal klare os i den globale sammenhæng. Jeg kunne fristes til at konkludere, at Hammershøj postulerer, at kreativitet er din skæbne.

Lad os et øjeblik forestille os, at Hammershøj har en pointe. Så er det nok værd at undersøge, hvad kreativitet egentlig er, og det har Hammershøj gjort; godt nok med tanke på daginstitutioner og skole, men der er nogle principper, som lader sig overføre til andre sammenhænge.

Det Hammershøj når frem til er, at kreativitet er både proces og resultatet af sanselige kræfter. Kreativitet er ikke noget der kan læres, den må opøves.

Hammershøj inkluderer  4 sanselige kræfter når han skal indkredse, hvad kreativitet er. Det er som sagt ikke evner. Det er snarere et spørgsmål om, at individet er i disse kræfters vold og kræfterne bevirker en forandring i forhold til de sammenhænge det enkelte menneske indgår i. De 4 kræfter er:

  • Indbildningskraften – den kraft, der sætter os i stand til at forestille os, hvad ideen kan blive til.
  • Dømmekraften – den evne, der handler om at bedømme, om noget er godt eller ikke godt; levedygtigt eller ikke levedygtigt. Det er værd at bemærke, at dømmekraften er subjektiv. Det er ikke tanken, at det enkelte menneske skal søge at nå frem til en ’objektiv’ bedømmelse. Det er ikke alt, der er lige godt, og det er min vurdering, der tæller.
  • Overskridelseskraften – den kraft, hvor vi overskrider os selv og sætter os og vores ide ud i nye sociale sammenhænge.
  • Udlevelseskraften – der leger med tanken om det monotone. Det er glæden ved gentagelsen og den trancelignende tilstand den kan afstedkomme.
Det er Hammershøjs pointe, at disse 4 kræfter må være i tankerne i det pædagogiske arbejde. Hammershøj siger ikke noget om, hvordan man eventuelt kan opøve disse kræfter som voksen, men indbildningskraften beror på, at vi overhovedet tillader os selv at fantasere og forestille os nye muligheder. Dømmekraften opøves gennem livet ved at have vore sanser vågne og fælde domme om den verden vi indgår i: bryder vi os om teksten der synges på pop-kanalen i radioen eller slukker vi? Bryder vi os om at indgå i det fællesskab, vi befinder os i?
Overskridelseskraften handler om at gøre noget andet end vi plejer: rejse nye steder hen; tilmelde os kurser, hvor vi møder mennesker, der er radikalt anderledes end os selv; indgå i projektgrupper med studerende fra andre faglige discipliner – ingeniørstuderende sammen med erhvervsøkonomi-studerende.
Udlevelseskraften forstår jeg som glæden ved det monotone i faktisk at gentage tankeprocesserne i den aktuelle skabelse: du har opskriften og nu skal værket faktisk frembringes. Dan Turell ville have sagt: jeg holder af hverdagen med alle dens gentagelser og uophørlige krav om….
Den kreative proces har ifølge Hammershøj (der citerer Poincare og Wallas) fire trin:
  • Forberedelse – en fase, der er præget af arbejdsom koncentration. Den kaldes også problemerkendelsesfasen. Hvad er det for et problem jeg prøver at løse – eller – hvis mit produkt er svaret, hvad er så problemet – og i innovationssammenhæng:  hvem har et sådant problem?
  • Inkubation – en mystisk og ubehagelig tilstand, hvor man har svært ved at finde svaret på det problem, man har identificeret.
  • Illumination – når man lykkeligvis får ideen eller indsigten eller det kreative indfald.
  • Verifikation – gennemførlighed, efterprøvelse og herefter udførelse
Det interessante er her, at det at få ideen er en modtagelse og den er blot ét element i det samlede kreativitetsbegreb.
Centralt i den dannelsesproces der søger at opøve kreativitet står tanken om det der i børnenes verden er leg. I den voksne verden er det at gøre noget, som ikke gøres med noget specielt formål – som da Forrest Gump i filmen af samme navn gav sig til at løbe – ”for no particular reason”.
I dag vil jeg så træne overskridelseskraften og tage til en begivenhed, hvor jeg ikke har nogen som helst forventning, hvad den vil bringe udover en spændende eftermiddag. I aften vil jeg træne udlevelseskraften, når jeg tager mit strikketøj frem og lader maske følge på maske. ”For no particular reason”.

 

 


Viewing latest article 8
Browse Latest Browse All 12